Fra Lubljanadeklarationen, vedtaget på Europæisk ministerniveau i WHO, 1996.

Lyt til borgerens vilje og valg

"6.2.1. Borgerens vilje og valg bør være et lige så betydningsfuldt bidrag til udformningen af ydelser inden for sundhedsvæsenet som beslutninger, der tages på andre niveauer i en økonomisk, forvaltningsmæssig eller professionel sundhedsfaglig beslutningsprocess."
.....

"6.3.3. Regionale netværk under sundhedsvæsenet skal styrkes, for så vidt som de er mere omkostningseffektive, tillader en bedre organisering af reaktionen i nødsituationer og letter samarbejdet hospitaler imellem og med den primære sundhedssektor."

Læs den fulde ordlyd herunder / Read the full text below:
Spring til Forordet her: Preface in Danish
Spring til bagord her, Introduction in Danish by cand. jur. Johannes Nehm
Eller tilbage til Det Åbne Akademis Hjemmeside / Or return

Forord til den danske udgave

Hvorfor udgive denne deklaration?

Sundhedsvæsenet i Danmark er præget of mange modsatrettede interesser. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i årevis anført, at afgørende forudsætninger for et sundt sundhedsvæsen er, at organisationsinteresser nedprioriteres, at befolkningen involveres aktivt i beslutningsprocesserne, at allerede erhvervet viden indsamles og anvendes, og at forskningskomiteer skal omfatte mange fag.

På den ene side erklærer den danske stat sig på linie med WHO og huser foreningens europæiske kontor i København. På den anden side undlader man at ville inddrage befolkningen i beslutningsprocesserne og overlader det til organisationsinteresser at formidle WHO's budskaber.

Den danske stat vil ikke oversætte denne deklaration, så at udgive den privat på dansk er den eneste mulighed, der er, for at få deklarationen bragt ud til en større kreds.

I Oversættelseshåndbogen skriver Viggo Hjørnager Pedersen i afsnittet om etik bl.a.: "Man skal ikke blive kirurg, hvis man ikke kan tåle at se blod. Og man skal ikke blive oversætter, hvis man ikke kan lide at formulere andres tanker - også når de strider mod ens egne ideer og idealer."

Mit mangeårige kendskab til oversættelsesproblematikken i forbindelse med sundhedsvidenskaben tilsiger mig at udgive deklarationen med den engelske originaltekst ved siden af den danske oversættelse. Gid det må danne skole.

Til sidst vil jeg gerne takke Mikka Vienonen i WHO for gennemsyn og oversætter Eva Andersen for hjælp med oversættelsen.

Nørrebro i København, den 7. november 1997
Inge Balling-von Cappeln

World Health Organization
Regional Office for Europe
Copenhagen
This document does not confer legal rights

PREAMBLE

1.
The purpose of this Charter is to articulate a set of principles which are an integral part of current health care systems or which could improve health care in all the Member States of the World Health Organization in the European Region. These principles emerge from the experience of countries implementing the European health for all targets, especially those related to health care systems.

2.
This charter addresses health care reforms in the specific context of Europe and is centred on the principle that health care should first and foremost lead to better health and quality of life for people.

3.
The improvements in the health status of the population are an indicator of development in the society. Health services are important, but they are not the only sector influencing people's wellbeing: other sectors also have a contribution to make and a responsibility to bear in health, and intersectorality must therefore be an essential feature of health care reform.

FORMÅLSPARAGRAFFER:

1.
Formålet med denne deklaration er at formulere en samling principper, som er en integreret del of vore nuværende sundhedsvæsener, eller som ville kunne forbedre sundhedsvæsenet i alle medlemsstater i Verdenssundhedsorganisationens europæiske region. Disse principper er opstået på grundlag of erfaringer fra lande, som har gennemført reformer inden for sundhedsvæsenet, og af målene for det "Europæiske Sundhed For Alle"-program, specielt dem med forbindelse til sundhedsvæsenet.

2.
Denne deklaration gælder reformer inden for sundhedsvæsenet i specifik europæisk sammenhæng og har som sit centrale princip, at sundhedsvæsenet først og fremmest skal føre til bedre helbred og større livskvalitet for mennesker.

3.
Forbedringer af befolkningens helbredsmæssige tilstand er en indikator for udviklingen i samfundet. Ydelser fra sundhedsvæsenet er vigtige, men sundhedsvæsenet er ikke den eneste sektor, der har indflydelse på folks trivsel: andre sektorer har også deres at bidrage med og har et ansvar at påtage sig for sundheden. Derfor skal intersektorialitet være et væsentligt træk ved en sundhedsreform.

FUNDAMENTAL PRINCIPLES

5.
Within the European context, health care systems need to be:

5.1
Driven by values
Health care reforms must be governed by principles of human dignity, equity, solidarity and professional ethics.

5.2
Targeted on health
Any major health care reform should relate to clear targets for health gain. The protection and promotion of health must be a prime concern of all society.

GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER

5.
I den europæiske sammenhæng skal systemer vedrørende sundhedsvæsenet:

5.1
Bygge på værdier
Reformer inden for sundhedsvæsenet skal styres af principper som menneskelig værdighed, retfærdighed, solidaritet og professionel etik.

5.2
Have sundhed som mål
Enhver større reform inden for sundhedsvæsenet bør relatere til klare mål med henblik på at øge sundheden. Beskyttelse af helbred og sundhedsfremme skal være et hovedanliggende for hele samfundet.

5.4
Focused on quality
Any health care reform must have as its aim - and include a clear strategy for - continuous improvement in the quality of the health care delivered, including its cost-effectiveness.

5.5
Based on sound financing
The financing of health care systems should enable such care to be delivered to all citizens in a sustainable way. This entails universal coverage and equitable access by all people to the necessary care. That, in turn, requires the efficient use of health resources. To guarantee solidarity, governments must play a crucial role in regulating the financing of health care systems.

5.4
Fokusere på kvalitet
Enhver reform inden for sundhedsvæsenet skal som sit må1 have - og skal indeholde en klar strategi for - kontinuerlig forbedring of kvaliteten af den givne sundhedsomsorg, herunder forholdet mellem omkostninger og effektivitet.

5.5
Være baseret på sand finansiering
Finansiering af systemer inden for sundhedsvæsenet bør være sådan indrettet, at de sikrer alle borgere ydelser på en vedvarende og stabil måde. Dette indebærer, at sundhedsvæsenet skal omfatte alle mennesker, og at alle skal have lige adgang til den nødvendige omsorg. Dette forudsætter til gengæld effektiv udnyttelse of sundhedsvæsenets resurser. For at garantere solidaritet skal regeringerne spille en afgørende rolle med hensyn til regulering of sundhedssystemernes finansiering.

Reforms, with primary health care as a philosophy, should ensure that health services at all levels protect and promote health, improve the quality of life, prevent and treat diseases, rehabilitate patients and care for the suffering and terminally ill. They should reinforce joint decision-making by the patient and care provider and promote the comprehensiveness and continuity of care within their specific cultural environments.

PRINCIPLES FOR MANAGING CHANGE

6.
The following principles are keys to managing change effectively:

6.1
Develop health policy
6.1.1
Health care reform should take place as a coherent part of an overall policy for health for all which is consonant with the socioeconomic conditions of each country. This policy development process needs to be based on a broad consensus involving as many relevant social actors as possible.

Reformer, der er baseret på en primærsundhedssektorfilosofi, skal sikre, at sundhedsvæsenets ydelser på alle niveauer beskytter og fremmer sundhed, forbedrer livskvaliteten, forebygger og behandler sygdomme, revaliderer patienter og drager omsorg for de lidende og døende. De bør styrke det, at en patient og tilbudsgiver træffer beslutninger sammen, og fremme en helhedsbetonet og kontinuerlig pleje i vedkommendes specifikke og kulturelle miljø.

PRINCIPPER FOR GENNEMFØRELSE AF ÆNDRINGER

6.
Følgende principper er nøgler til at gennemføre ændringer på en effektiv måde:

6.1
Få udviklet en sundhedspolitik
6.1.1
Reformer inden for sundhedsvæsenet bør gennemføres som en sammenhængende del af en overordnet politik for programmet Sundhed for Alle, der er i harmoni med de socioøkonomiske vilkår i hvert enkelt land. Denne sundhedspolitiske udviklingsproces skal bygge på en bred konsensus, der involverer så mange relevante samfundsaktører som muligt.

6.1.3
Governments must raise value-related issues for public debate and ensure equitable distribution of resources and access of the entire population to health services. They should also take facilitating legislative and regulatory initiatives. Whenever market mechanisms are appropriate, they should favour competition in ensuring quality and in using scarce resources.

6.2
Listen to the citizen's voice and choice
6.2.1
The citizen's voice and choice should make as significant a contribution to shaping health care services as the decisions taken at other levels of economic, managerial and professional decision-making.

6.2.2
The citizen's voice should be heard on issues such as the content of health care, contracting, quality of services in the provider/patient relationship, the management of waiting lists and the handling of complaints.

6.2.3
The exercise of choice and of other patient's rights requires extensive, accurate and timely information and education. This entails access to publicly verified information on health services' performance.

6.1.3
Regeringerne skal tage initiativ til offentlige debatter om emner, der har med værdinormer at gøre, og skal sikre retfærdig fordeling af resurser og adgang til sundhedsydelser for hele befolkningen. De bør også tage initiativ til lovgivning og regulering, som letter dette. Når markedsmekanismer giver mulighed for det, bør de opmuntre konkurrence med henblik på sikring of kvalitet og anvendelse af sparsomme resurser.

6.2
Lyt til borgernes vilje og valg
6.2.1
Borgernes vilje og valg bør være et lige så betydningsfuldt bidrag til udformningen af ydelser inden for sundhedsvæsenet som beslutninger, der tages på andre niveauer i en økonomisk, forvaltningsmæssig eller professionel sundhedsfaglig beslutningsproces.

6.2.2
Borgerens stemme bør høres vedrørende spørgsmål som sundhedssektorens område, indgåelse af aftaleforhold, kvaliteten af ydelser i tilbudsgiver/patientforholdet, håndteringen af ventelister og klager.

6.2.3
Overholdelsen af borgerens ret til valgfrihed og af andre patientrettigheder forudsætter omfattende, nøjagtig og betids information og uddannelse. Dette indebærer adgang til verificeret information om, hvordan sundhedsvæsenet udfører sine opgaver.

6.3.1
Self care, family care and other informal care, as well as the work of a variety of social institutions, need to be brought closer together with the formal health care services. This requires continuous communication and appropriate referral and information systems.

6.3.2
Well designed strategies are needed to shift working capacity from acute hospital care to primary health care, community care, day care and home care, whenever necessary.

6.3.3
Regional health service networks need to be reinforced insofar as they are more cost-effective, allow for a better organization of the response to medical emergencies and facilitate cooperation between hospitals and with primary health care.

6.3.4
Continuous quality development in health care requires information systems based on selected quality indicators that can be abstracted from routine work and fed back to individual physicians, nurses and other health care providers.

6.3.1
Omsorg for sig selv, for familien og anden uformel omsorg, såvel som arbejde, der udføres af forskellige former for sociale institutioner, bør knyttes tættere til de formelle ydelser fra sundhedsvæsenet. Dette kræver kontinuerlig kommunikation og passende henvisnings- og informationssystemer.

6.3.2
Der er behov for godt gennemarbejdede strategier for at få flyttet arbejdskapaciteten fra akut hospitalsomsorg til primær sundhedsomsorg i lokalområdets institutioner og hjemmepleje, når dette er nødvendigt.

6.3.3
Regionale netværk under sundhedsvæsenet skal styrkes, for så vidt som de er mere omkostningseffektive, tillader en bedre organisering af reaktionen i nødsituationer og letter samarbejdet hospitaler imellem og med den primære sundhedssektor.

6.3.4
Kontinuerlig kvalitetsudvikling inden for sundhedsvæsenet forudsætter informationssystemer, baseret på udvalgte kvalitetsindikatorer, som uddrages af rutinerne og tilbagemeldes til de enkelte læger, sygeplejersker og andre tilbudsgivere of sundhedsydelser.

6.4.1
In the health services, greater attention needs to be paid to identifying and stimulating appropriate professional profiles that can be part of the multi-professional teams of tomorrow's health care systems.

6.4.2
There is a need for a broader vision than that of traditional curative care in the basic training, specialization and continuing education of health care personnel. Quality of care, disease prevention and health promotion should be an integral part of training.

6.4.3
Proper incentives should be introduced to encourage health personnel to be more conscious of quality, cost and outcomes of care. Professional and payment organizations should cooperate actively with health authorities to promote such a development.

6.5
Strengthen management
6.5.1
There is a need to develop a set of managerial functions and public health infrastructures entrusted with the tasks of guiding or influencing the overall system to achieve the desired improvements in the population's health.

6.4.1
Inden for sundhedsvæsenet bør opmærksomheden i højere grad rettes mod indkredsning og udvikling af passende professionelle profiler, der kan blive en del af de multiprofessionelle team i morgendagens sundhedssektor.

6.4.2
Der er behov for en bredere vision end traditionel behandlingsindsats i grunduddannelsen, specialistuddannelsen og efteruddannelsen af personale i sundhedssektoren. Plejens kvalitet, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme bør være en integreret del af uddannelsen.

6.4.3
Der bør indføres motiverende tiltag for at anspore personalet inden for sundhedssektoren til at blive mere bevidst om omsorgens kvalitet, omkostninger og resultat. Fagforeninger og organisationer, der formidler betaling, bør samarbejde aktivt med sundhedsmyndighederne for at fremme en sådan udvikling.

6.5
Styrk forvaltningen
6.5.1
Der er behov for at udvikle et sæt of styringsmekanismer og infrastrukturer i det offentlige sundhedsvæsen, som skal have ansvar for vejledning eller påvirkning af det samlede system med henblik på at opnå de ønskede forbedringer i befolkningens sundhedstilstand.

6.5.3
Management development needs to be strongly promoted by strengthening individual capacities to lead, negotiate and communicate and by developing institutional tools to deliver health care more effectively and efficiently.

6.6
Learn from experience
6.6.1
There is a need to promote the national and international exchange of experience with implementing health care reform and supporting reform initiatives.

6.6.2
This support must be founded on a well validated knowledge base with regard to health care reforms, with cross-cultural differences in health care being properly understood and appropriately valued.

6.5.3
Udviklingen of forvaltningen skal fremmes kraftigt ved at styrke enkeltpersoners evner til at lede, forhandle og kommunikere og ved at udvikle institutionelle værktøjer, der kan levere sundhedsydelser på en mere virkningsfuld og effektiv måde.

6.6
Lær af erfaringerne
6.6.1
Der er behov for at fremme den nationale og internationale udveksling af erfaringer vedrørende realisering of sundhedsreformer og støtte af reforminitiativer.

6.6.2
Denne støtte skal bygge på en velfunderet vidensbase vedrørende reformer inden for sundhedsvæsenet, hvor interkulturelle forskelle i sundhedsvæsenet er korrekt forstået og fyldestgørende vurderet.

Bagord

Ljubljana-deklarationen er vedtaget i 1996 af WHO´s medlemslande i Europa-regionen og indeholder anbefalinger af en række reformer i sundhedsvæsenet.

Det er især værd at lægge mærke til, at målene for sundhedsvæsenets ydelser bl.a. - og i følgende rækkefølge- skal være: at bevare og fremme sundheden, forbedre livskvaliteten og forebygge sygdomme.
Lige så væsentligt er det, at deklarationen blandt en mangfoldighed af principper for gennemførelse af reformer

• sidestiller borgernes vilje med de professionelles beslutninger
• vil flytte kapacitet fra sygehusbehandling til primærsektoren
• vil integrere plejekvalitet, forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsudannelserne og
• vil give institutionerne den størst mulige selvstændighed i forvaltningen af ressourcerne.

Deklarationen vil med sin ret detaillerede gennemgang af ønskelige reformer være et kvalificeret grundlag for overvejelser i studiekredse og blandt beslutningstagere i sundhedsvæsenet - ligesom bogen tjener udgiveren og oversætteren, den helt private ildsjæl cand. mag. Inge Balling-von Cappeln til stor ære.